Kære skippere og besætninger til Limfjorden Rundt 2020!
Først og fremmest et varmt velkommen og vel mødt til starten i Løgstør.
Som de fleste af Jer ved, så plejer vi at byde på både aftensmad, morgenmad og koncerter når I ankommer til Løgstør. Grundet Corona er alle sociale aktiviteter der har at gøre med mad og musik desværre pillet af programmet i år.
MEN! Det er sidste øjeblik lykkes os at finde en løsningsmodel og en sponsor, der sikrer at alle skibe og besætninger kan få gratis morgenmad tirsdag den 8/9 i Løgstør – trods alt!
Det foregår på følgende måde:
Hvis man ønsker gratis morgenmad sender man en mail til: kk@limfjordsmuseet.dk med angivelse skibsnavn og antal rundstykker man ønsker at modtage. Denne mail skal være os i hænde senest fredag den 4/9 klokken 12.
Tirsdag den 8/9 fra klokken 6.30 – 8.30 udleveres der en pose til et besætningsmedlem – denne indeholder det bestilte antal rundstykker samt noget smør, skiveskåret ost og syltetøj.
Udleveringsstedet vil være ved Kulgården (Der hvor skippermødet som vanligt finder sted klokken 8.00)
Herefter bringer besætningsmedlemmet morgenmaden til skibene, hvor den indtages.
Der vil ved udleveringsstedet også være løbende mulighed for at få udleveret en kop kaffe i papkrus i tidsrummet 6.30 – 8.30.
PS Der vil ved skippermødet kl 08.00 ikke være rundstykker som der plejer – dog vil skipperne få adgang til den livsnødvendige kaffe…der er trods alt grænser for hvad man tage fra en sømand.
Med venlig hilsen
Anders Bloksgaard
Museumsdirektør, historiker mag. art.
Limfjordsmuseet
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
Tlf. 98 67 18 05