Portræt – Niels Sohn
Af Tonny Schnoor
Gengivelse af artikel i informationshæftet omkring Limfjorden Rundt 2012 (25 års jubilæum)
Stemmen er Niels Sohn´s. Enevældig leder af kapsejladsen Limfjorden Rundt.
Valgt til at styre sejladsen for 24 år siden med den ene betingelse. Og sådan har det været siden.
Sejlerne kender hans stemme fra VHF radioen. Det er ham der tæller ned til start. ”30 sekunder, 20 sekunder, 10 sekunder, 9,8,7,6,5,4,3,2,1 og der gik starten”.
Den samme stemme der genner med skibene, når det går for langsomt med at komme ud af havnen om morgnen. Også er det lige meget, om det er en lille fiskerbåd fra fjorden, eller om det er kongeskibet med regenten ombord.
Maven er blevet lidt rundere, siden Niels Sohn for 25 år siden var med som gæst på skonnerten Fulton, til det som dengang hed Gambrinus Cup. Målet er det samme. At lave en sejlads for de store træskibe, hvor der er ikke er så meget diskuteren som på Fyn rundt. Hvor alt klapper og hvor det koster skibene og deres besætninger et minimum at deltage. Og navnet… Ja det blev lavet om med det samme, så der ikke var så meget ”værtshus” over det, til Limfjorden Rundt.
Jollerne, Bona Vista og Fyn Rundt
”Når man så har siddet der og fået et par bajere, og de så har sat der og fortalt om hvor og hvad de har sejlet og hvor dygtige de er og de så spørger – Og hvad har De så sejlet?” ”Alt , sagde jeg så! Jeg har sejlet optimistjolle, europajolle, OK jolle, kvarttonner, halvtonner, trekvarttonner, totonnner og Fultonner”, fortæller Niels Sohn med et glimt i øjet, på tungt jysk hvor siddet bliver til ”sat”, om mødet med de fine sejlere fra København. Et møde som fortæller meget. For sejlads har fyldt meget i Niels Sohn liv og gør det endnu. Til dagligt passer han biksen på Værftet i Skive, hvis han da ikke lige er nede ved vandet og sætte en rig på en sejlbåd eller færdiggøre en båd inde i hallen, hele tiden tæt fulgt i hælene af hans lille vakse hund, Victor. ”Jeg er så glad for ham”, fortæller Niels, mens Victor trygt ligger i skødet og kigger op på ham under samtalen. Kærligheden er gensidig.
Det er da heller ikke tilfældigt, at Niels Sohn kom til at stå for Limfjorden Rundt. Efter i mange år at have været styrmandsafløser ombord på Bonavista til Fyn Rundt, vidste han godt, hvad han ville have. Sejladsen skulle være så ukommerciel så muligt, og der skulle ikke være så meget diskussion mellem skipperne, som han havde oplevet på Fyn Rundt. Men ikke alle skipperne var dengang helt trygge ved den unge mands evner til at styre en sådan sejlads.
”Ja, det kan godt være, at sådan en ung knægt som dig har forstand på moderne sejlbåde, men det her er ikke det samme”, sagde den erfarne skipper Richard fra Havgassen, på mødet hvor Niels Sohn skulle vælges til leder. Hans gamle skipper fra Bonavista, Per Thuesen bakkede ham dog ifølge Niels op: ”Jamen jeg syntes nu alligevel, at vi skal give det en chance”.
”Han kendte lidt til mig. Jeg havde da sejlet hans skib Fyn Rundt og sådan, så han syntes vi skulle prøve”, fortæller Niels Sohn om da han blev valgt til at stå for sejladsen.
Og den første sejlads gik godt og alt klappede til UG og skipperne var tilfredse. ”Og så rejste Richard sig op, derfor kan jeg huske det. For når vi kender Richard, han var ikke sådan en der tog noget i sig eller roste noget for den sags skyld. Så rejste han sig op og sagde, at det var første gang i alle de år han havde sejlet kapsejlads eller deltaget i noget, at alting havde klappet, kørt og været perfekt, så det han havde sagt, vil han gerne sige, at han var ked af at have sagt, for det her fungerede sgu´. ”Og når Richard roste noget, så var det fordi at det var i orden”, fortæller Niels Sohn, om det afsluttende skippermøde det første år han stod for sejladsen. En anerkendelse som passer Niels Sohn godt, da det er hans ambition med sejladsen, at det skal klappe det hele.
Anerkendelsen bærer lønnen
For Niels Sohn og de andre hjælpere på sejladsen er anerkendelsen lønnen i sig selv. Hjælperne i bådene bakker Niels Sohn og hans projekt op og tager fri fra arbejde for at ligge i en lille båd og agere start- og målbåd. Dette til tider med risiko for at blive sejlet ned, når der bliver dystet hårdt på banen.
Arrangementerne i byerne står de enkelte byer selv for. For at få det hele til at gå op i en højere enhed, kræves der mange kontakter. Og dem har Niels Sohn mange af. Det lige fra havnefogeden på Fur til kaptajnen på Dannebrog.
Og starten hvor Dannebrog dannede den ene ende af startlinje betyder noget. ”Det er da en ære, at de er der”, siger Niels Sohn. Og med kongeskibet følger der en masse omtale. ”Medierne æder det hårdt og brutalt.. Uha”. ”Der var fyldt med pressebåde, flyvere, helikoptere og alt muligt.”
At han så ikke kom ombord på kongeskibet for at starte sejladsen, da de efter sigende ikke ville sende chaluppen over efter ham, betyder ikke noget for Niels Sohn. Det som betyder noget er, om sejladsen blev startet korrekt. Og det gjorde den.
”Det største problem er at begrænse deltagerantallet”
Med 25 års jubilæum for sejladsen i år, har sejladsen nået et kritisk punkt for hvad sejladsen kan bære.
”Der kommer ikke flere både, fordi vi kan ikke være der!”. Og størrelsen er da heller ikke det vigtigste for Niels Sohn.
Sejlerne har nikket anerkendende til enevælden. 6 skibe er blevet til 60+ skibe på 25 år. 6 – 700 sejlere er blevet godt bespist hver aften. De er blevet fedtet for med velorganiseret sejlads, bedre og bedre mad år for år, en ekstra dag er der også kommet til for et par år siden og flotte præmier fra sejladsens sponsorer. Og er der problemer med ledelsen, tyer de fleste skippere hellere til brugen af bestikkelse end revolution. For sådan fungerer det nu engang i en velsmurt organisation med enevælde.