Limfjordens bådtyper er udviklet gennem århundrederne til de særlige formål og de særlige besejlingsforhold, der knytter sig til Limfjordsegnene. Dels har fjorden været den naturlige transportvej for korn, brændsel og varer mellem Limfjordsbyerne og ud ad Fjorden. Dels har Limfjordens fiskere og bådebyggere udviklet en række traditionelle jolle- og fartøjstyper, som er karakteristiske for fjordens erhvervsfiskeri.
Pennalhus
Pennalhuset så dagens lys i 1926, hvor en bådebygger i Glyngøre konstruerede et fartøj, som var så stort og rummeligt som muligt for at knibe uden om den regel, der var indført om, at fiskerbåde ikke måtte måle mere end 5 bruttoregistertons. Fartøjet var kasseformet – deraf navnet – for at få et stort rummål. Og krydserhækken så for første gang dagens lys på et bådebyggeri ved Limfjorden. Pennalhuset var med sin store dam, større motor og bedre dæksplads yderst effektivt, og det udkonkurrerede hurtigt de traditionelle motorjoller. Limfjordsmuseets pennalhus, Nora af Venø fra 1937 er et typisk eksempel på denne type fiskefartøj.
Sjægt
Sjægten – eller Limfjordssjægten – har formentlig sin rod i Sydnorge, hvor både navnet og typen optræder i 1800-tallet. Da den for alvor blev indført af Limfjordens fiskere i slutningen af 1800-tallet, var den et brud med den tradition for fladbundede joller og kåge, som ellers var helt dominerende blandt fjordens fiskere. Sjægtene havde med deres store sejlføring og slanke skog gode sejlegenskaber. De kunne effektivt trække det snurrevod, der var effektivt til ålefangst. – Og så kunne sjægten oven i købet med sine gode sejlegenskaber sejle fra det søgående politi, som efter 1857 begyndte at kontrollere
fiskeriet på Limfjorden. Limfjordsmuseets sjægt Nørgaard P fra 1920 er et fint eksempel på en Limfjordssjægt.
Pramme og kåge
Den fladbundede og klinkbyggede kåg med de middelalderlige rødder var i århundreder det dominerende fiskefartøj på Fjorden. Mod øst havde kågene lodrette sider. Mod vest, hvor farvandet var mere barsk havde de skånende sider for at være mere sødygtige. Kågenes flade bund gjorde med velegnede til bundgarnsfiskeri, de gled let henover bundgarnene på det flade vand. Men de blev også brugt som lastfartøjer. De såkaldte krejlerkaage blev ført af omkringrejsende handelsmænd, som handlede med husgeråd, blandt andet jydepotter og træskobunde, som de opkøbte langs fjorden og solgte i Aalborg. Kågene blev også brug til færgefart og fragtede folk og fæ og gods mellem Limfjordens bredder.
Færger
Man er tilbøjelig til at glemme det, men færgefarten på Limfjorden fortjener også at nævnes, når man taler om Fjordens skibsfart. De mange overfartssteder, der bandt Limfjorden sammen, blev besejlet af små færger – mange bygget hos Søren Larsen i Nykøbing Mors. De var en klar betingelse for, at Limfjordsegnene kunne fungere, og at folk kunne færdes på tværs af den store og sine stede bred fjord. Det er også færgerne, der har været øboernes livline til fastlandet. Færgerne lever af mange grunde ikke videre som veteran- eller museumsskibe. Men rundt i danske havne, ikke mindst i Københavns
Havn ligger nogle af de gamle Limfjordsfærger ombygget til hyggelig husbåde.
Andre skibe
Selvfølgelig traf man også alle de traditionelle småskibe, skonnerter, galeaser og jagter på Limfjorden. De sejlede gods mellem Limfjordens havne og de sejlede i småskibsfarten til de øvrige landsdele og til blandt andet Norge, England og Sverige.
Kender du skibene?
Når vi ser på gamle sejlskibe, ser vi på resultatet af en tusindårig udvikling. På tegningerne kan du se nogle af de almindeligste rigningstyper for 1800- og 1900-tallets sejlskibe. Den en-mastede jagt er ”alle skibes moder”. Når skibene blev lidt større blev de typisk geleaserigget.
Herefter kommer skonnerten i dens mange størrelser og variationer. Fælles for de tre er, at de har et såkaldt gaffelsejl som giver dem gode egenskaber også når vinden var imod. På større skibe kommer ”råsejlene” til – firkantede sejl der især er gode i medvind og ikke mindst på de lange rejser, hvor man fulgte
de stabile vinde, der blæser længere mod syd. Skibe med både gaffelsejl og råsejl er blandt andre topsejlsskonnerten og bramsejlsskonnerten. Endnu større skibe har stort set udelukkende råsesjl – det kan være en brig, bark eller en fuldrigger, afhængig af antallet af master og hvilke sejl den enkelte mast har.
Gå på jagt i havnene – kig på skibene og prøv og se om du ikke kan genkende rigningerne. Det er ikke så vanskeligt.
Se det på Struer Museum
På Struers nybyggede museum er et stort udstillingsafsnit reserveret til fortællingen om byen og fjorden. Se mere om dengang havet brød igennem i vest og satte gang i en rivende udvikling. Oplev fjordens mange træskibe som flaskeskibe og i skibsportrætter. Kom med på ålefiskeri, og kom tæt på det smukke håndværk i mahognikajakkerne fra Struer Kajak.
