Kurs Aalborg 2019


Vi vil gerne igen i år invitere alle skibe der deltager i kapsejladsen Limfjorden Rundt til gratis at ligge centralt i Aalborg Havn inden turen går videre til Løgstør. På kajen vil der være bad og toilet, el, mulighed for at bunkre vand og mulighed for at komme af med jeres affald – disse faciliteter forventer vi er klar fra fredag eftermiddag. Der er naturligvis også mulighed for at nyde alle de herligheder som Aalborg byder på i form af et pulserende natte- og shoppingliv samt gode forbindelser med bil, tog og fly.

Søndag den 8.9 kl. 18.30 inviterer vi jer igen til den meget populære spisning. Spisningen bliver igen i helt nye omgivelser et centralt sted på havnen hvor I inviteres til en stor og udsøgt asiatisk inspireret buffet med islæt af dansk køkken. Maden inkl. kaffe og the er gratis – andre drikkevarer betaler I selv for. Der er plads til maks!!!. 145 deltagere og maks. 10 deltagere pr. skib. Arrangementet er forbeholdt de besætninger fra skibe der ligger på strækningen fra Musikkens Hus i øst og hen til Limfjordsbroen og kun for skibe der ikke har hjemhavn i Aalborg Kommune.

Tilmelding kan først!!! ske fra mandag 19.8. til René Ladiges og kun på mail: naver29@gmail.com – jeg kan også træffes på 29827215. Har du tekniske spørgsmål, så kontakt venligst William Rasmussen på telefon 20555904.

Vi glæder os rigtigt meget til igen at byde jer alle velkommen til Aalborg.

På vegne af “Kurs Aalborg”
René Ladiges, Anders Rick Sørensen, Leo K. Nielsen og William Rsmussen

Arrangementet er i år sponseret af Aalborg Kommune og af Aalborg Waterfront