Limfjorden Rundt 2011


Løgstør i regn, slud og blæst, starten på årets Limfjorden Rundt, ikke nok med at der skulle være valg, skulle sejlerne i år også kæmpe med vejret, vejret startede med blæst fra syd / øst og øgende, skibene mødtes i Løgstør, nogle lagde til kaj og blev, andre trak ud gennem renden og sejlede til Thisted allerede mandag d.12. sep.

Årets sejlads skulle være en generalprøve på jubilæumsåret 2012, hvor sejladsen har fundet sted i 25 år., men en dårlig generalprøve skulle give en god finale. Så vi håber på godt vejr i 2012.

Løgstør overgik sig selv igen, men blev desværre nødt til at aflyse mange aktiviteter p.g.a. vejret. Skippermødet tirsdag blev holdt, udlevering af godteposen, som igen faldt i god smag, der blev snakket om vejret, som ikke lovede for godt, den var gået i vest og øget til næsten kulingsstyrke.
Alle blev enige om at et nyt møde skulle ske kl. 14.00, her blev det besluttet at dem der ville kunne sejle mod Thisted, for de resterende ville der blive lavet bustransport til Thisted til festen derovre, heldigvis var der sejlet en del skibe derover, så Thisted blev ikke helt snydt. Tak til Løgstør og Thisted.

Onsdag morgen, igen skippermøde, med stort frafald, fordi nogle lå i Løgstør andre i Nykøbing, resultatet blev at forhale til Struer, hvor byen stod og ventede, med biksemad etapepræmier skulle uddeles, det er lidt svært når der ikke er blevet sejlet, men Flådens Smukkeste Galeasefører, der snart runder de 70 år, blev her begavet af Borgmesteren, inden alle de ankomne besætninger drog mod hallen til biksemad, af fineste kvalitet. Struer havde gjort et flot stykke arbejde, stor tak til Struer.

Skippermøde Torsdag morgen, stadig manglende nogle skippere, men vinden viste sig fra den rigtige retning, nemlig vest til nordvest, så der blev besluttet at starte ud for Venø Havn, mod Nykøbing Mors, efter små 3 timer anløb Fulton som den første Nykøbing Havn, herefter kom skibene i en lind strøm ind i havnen, efter en fin sejlads.

 

Nykøbing havde igen held af vejret, ingen regn, men luft nok, efter at alle var ankommet fra Løgstør og div. nærliggende havne, var alle skibe endelig blevet samlet, så Limfjorden Rundt var igen fuldtalligt, aften bød stor fest og etapepræmie uddeling, det vidste sig at alt i teltet godt kunne afvikles til ug uden det sædvanlige kommunale crew som står for serveringen, de var forhindret p.g.a. et folketingsvalg. Efter at alle igen havde fået sulten stillet i revelsben med tilbehør i store mængder, gik orkesteret Tonight i gang, senere på aften trådte vores alles Dale Smidt op på scenen, Han vakte som sædvanlig stor jubel, han satte gang i den igen, det kan han bare, en stor tak til ham, og Nykøbing Mors.

Fredag morgen, skippermøde igen i marineforeningens lokaler hvor der var dækket op med morgenmad til skipperne, Limfjorden Rundt er godt nok blevet stor, ca. 8o skippere, Borgmester Lauge Larsen kom og hilste på, for at sætte gang i sejladsen. det blev besluttet at sejle ud til start i den meget smukke morgen med en vestlig vind i en helt ny styrke, kun 3 til 4 m. sek, højt solskind, en stor start ud for Ørodde og over til Ramse som lå under Sallings kyst, det var årets flotte sejlads, hvor alle startede samtidig og satte kurs nord om Fur, for at passere mållinjen ved Engelst Odde på øst siden af Fur, inden der blev lagt til kaj på Limfjordens Perle, Fur.

Her havde Olly allieret sig med Chilli John og øens folk, for at lave en festlig aften for besætningerne på øen, og det blev delt etape præmier ud for alle klasser, men inden dette var der lige et bryllup der skulle klares, da besætningen om bord på Hjorten fra Fur, lige skulle smedes sammen af Borgmester Flemming Eskildsen, brudevals og det hele. Fur skal havde stor tak for i år.

Lørdag morgen igen skippermøde i teltet på Fur, der blev drøftet dagens foregående sejlads, inden alle blev bedt om at forhale mod Skive, vinden var igen øget til 10 – 12 m. sek. ved Hvalpsund blev starten lagt, herefter blev kursen sat mod Skive for sidste etape, i denne udgave af Limfjorden Rundt.

Skive forude, mållinje ved indsejlingen til Skive.
Alle til kaj, dog med lidt vand under kølen for nogle, her blev årets uheldigste skib også fundet.
Afsluttende skippermøde i Molands lokaler, ingen kommentar om sejladsen i år, alle var tilfredse med general prøven, løbsledelsen vil lægge sig i selen til jubii året om at lave sejladsen over alle sejladser, vi vil håbe på godt vejr, plan lægge alt til mindste detalje, efter mødet var slut, begyndte besætningerne at gøre sig klar til den store Præmiefest, inden sidste skafning og fest på dette års Limfjorden Rundt.

Efter alle 550 besætninger var mødt frem i hal 3 omme ved Værftet, bød Viceborgmesteren i Skive velkommen, takkede for det store fremmøde og sagde at han havde fået at vide af Borgmesteren at næste år sætter vi alle sejl til, i jubii året.
Præmieuddeling gik smertefrit, de mange præmier fra vore sponsorer blev delt ud, samt div. placeringer præmier, inden vi gik til de speciale præmierne, som blev tildelt følgende:
Bedst Opkwade Skib, gik til Hjorten fra Fur.
Uheldigste Skiw blev Skibladner fra København, for deres grundstødning ud for Skive Havn.

Den Roterende Præmie gik til Søblomsten fra Struer, for deres indsats op gennem Sallingsund i den hårde vind.

Herefter var der skafning, inden Vision spillede op til Limfjorden Rundt 2011 sidste fest.

Tak for i år og på gensyn i 2012.
De første skibe tilmeldte allerede søndag d. 18. sep. til sejladsen i 2012.
Limfjorden Rundt.
Niels Sohn